Seminar aggressive hunde

Heldags-seminar aggressive hunde og ejere

Små og mellemstore hunde 2-5 deltagere
Pris 4.000 kr. 

Intensivt seminar for hunde med begyndende eller længerevarende aggression

Kom din hunds aggression til livs ved at forstå hvordan hunde tænker og agerer, på dette seminar hvor du som hundeejer får den fulde forståelse for hvordan hunde bliver aggressive.

Men endnu vigtigere; viden og værktøjer til hvordan du kommer tilbage på sporet og får en glad og rolig hund der ikke er til fare for nogen. 

På dette seminar, som foregår i trygge omgivelser, vil du og din hund arbejde intensivt på at komme i balance sammen igen, og du vil igen blive den perfekte leder og din hund den perfekte følger. 

Kursusbeskrivelse

Kl. 800

Ankomst til seminar-adressen og gennemgang af sikkerhed for alle, mens hunde bliver i biler. Undervisning på stedet i sikkerhed for andre hunde og mennesker, derefter ejernes og hundens egen sikkerhed.

Hunde bringes ud af biler, og der trænes hvilken tilstand hunden må komme ud af bilen i. Sikkerhed i snoren, når hunde kommer ud af biler. Ejernes ansvar når hunde dirigeres ud af biler.

Kl. 845

Teori for ejere, – hvordan opstår aggression. Hvordan håndteres aggression i situationer hvor de opstår, og hvordan ejeren får fysisk, visuelt og mentalt styr på hunden i fremtiden. Snorhåndtering gennemgås i dybden, herunder den manglende effekt ved for mild og hård håndtering. Hvad er konsekvenserne ved lang snor versus kort snor. Balance-træning for ejer, korrekt dirigering af hunde i snore, så ”flåen” undgås, samtidig med bedre styring for ejer.

Kl. 930

Packwalk, fællestur, hvor alle hunde og ejere går tur i lokalområdet, med afstand til hinanden. Terapeuten observerer på hundenes energi og adfærd undervejs. Der tales om dræning af energi under turen for hundens hjerne og krop, samt generel styring af snoren.

Kl. 1015

Ankomst til seminar-adresse igen. Gåturen gennemgås omkring gode og mindre gode ting, for bedre læring omkring snorhåndtering, retning, tempo, menneskets anspændte påvirkning af hundens adfærd, og hvordan menneskets energi og kropssprog kan ændres til det bedre. Teori, ejere giver input omkring deres hundes tilstande, og terapeuten sit input til hvor den enkelte hund og ejer er lige nu.

Kl. 1130

Frokost

Kl. 1215

Forskellige snortyper gennemgås, Flexi, pighalsbånd, sele, anti-træksele, retrieverline, mundkurv. Snor typerne og deres effektivitet eller mangel på samme gennemgås. Balancetræning fortsættes, og effekten ved gentagelser af specifikke håndterings-øvelser.

Kl. 1245

Hunde afprøver retrieverline, og ny snor håndterings-teknik. Teknikker forklares og vises i praksis, mens hunde trænes i at komme ud af biler, huse, haver, indhegning, låge.

Sikkerhed for alle, ved exit fra biler. Praktiske øvelser på stedet. Hunde eksponeres for andre hunde, (10-50 m afstand til at begynde med), under sikker føring af ejere. Der tales om komfortzoner, og mulig udvidelse af denne, så ejere og deres hunde kommer hurtigere i fremgang.

Kl. 1500

Hunde får vand, og holder pause i biler. Ejere får sidste teori-del, herunder det altid interessante emne; godbidder, belønning, og hvorfor det på trods af mange hundeskoler og hundeterapeuters enorme behov for at belønne, ikke virker. Den bløde metode og den hårde metode virker ikke, så vi snakker om den metode der ligger midt imellem de to andre, den balancerede metode.

Kl. 1530

Afslutning af seminaret.

Kursusbeskrivelse - Praktisk

Forplejning

Drikkevarer, Kaffe og frokost er inkluderet i prisen.

Betaling

Beløb betales på Mobile Pay nr. 59 26 65, 7 dage inden seminarets afholdelse.

Betingelser

Ejerne har det fulde ansvar for deres hunde under seminaret.

Terapeutens anvisninger er vejledende og hundenes ejer tager det endelige ansvar for deres hundes ageren.

I tilfælde af at de deltagende hundes energi er for høj eller sammensætningen af hundene er kompleks, kan kursusplanen ændre sig hen over dagen.

Under seminaret vil hundene blive ført og undervist i retrieverline. Hvis nogen medbringer egen grime eller pighalsbånd er det tilladt. Føring af mundkurv kan blive pålagt og skal påsættes fra start eller på et senere tidspunkt i seminaret hvis terapeuten vurderer det nødvendigt.

Hvornår afholdes seminarer

Seminarer udføres oftest første fredag i måneden, men kan udføres på andre ugedage, hvis man selv har samlet 2 til 3 deltagere. Ring, skriv sms eller send en mail, hvis der er spørgsmål.

Kontakt

Allan Halberg, Hundehvisker.dk
Tlf. 4059 2025
Frederiksborgvej 176B, 3450 Allerød, DK
Allan@hundehvisker.dk
Mobile Pay nummer; 59 26 65

Uddybende

Næsten alle hunde i dagens danmark får udfordringer i løbet af deres levetid, hvilket er helt normalt. Til eksempel vil helt almindelig løbetid for hunhunde, samt teenagetiden for hanhunde, give ejerne en del ekstra arbejde med at holde styr på de kære små. Andre tilstande som angst, hyper-aktivitet, separationsangst, OCD, dominans og aggression kan give ejerne ekstra meget at se til i perioder, og måske endda hele deres hundes levetid. 

Den tilstand som giver mange mennesker store problemer, er deres hunds aggression. De står offentligt til skue over for andre hundeejere dagligt på gåturen, og kommer i den usynlige gabestok, når den kære lille igen laver udfald. Og måske endda får fat i huden på en hund eller et menneske. Hvilket kan give en øjeblikkelig dødsdom til hunden, hvis det bliver anmeldt til politiet. 

 Forældet viden fra alle sider foreskriver at “der ikke er noget at gøre”, at hunden ikke kan blive helbredt, når først der er opstået aggression. Det er en myte, eller mere præcist; forældet viden. Aggression er et symptom og IKKE årsagen. Ligesom gøen i haven, trækkeri i snoren, ADHD tilstande, dominans osv. 

Hunden forsøger at fortælle sine ejere, at når den bider, gør, er bange, har hyper-aktiv adfærd, er separationsangst, har OCD eller dominans, – at noget er galt med ejerens, altså lederens håndtering af hunden. Det er signaler og information set fra en hundevinkel, – sagt på hundesprog. Desværre taler mange hunde-ejere ikke så godt hundesprog, kun enkelte gloser, kan man næsten sige. Og hunde er endnu dårligere til menneskesprog. Derfor er der en stor mængde fejlinformation frem og tilbage mellem menneske og hund.
 
Aggression opstår ikke kun hos hunde der er behandlet hårdt. Faktisk er det i de fleste tilfælde helt almindelige danske “curling” hunde, som står for de fleste tilfælde af aggression. Det er interessant at en Dansk Svensk Gårdhund eller Dobermann, – opdrættet hos de bedste opdrættere, – som er kommet til den bedste menneskefamilie, – ender som aggressive. Og en rumænsk gadehund, – uden stamtavle, som har gået i en hundegård i sin hvalpetid, – og ikke har fået nogen opdragelse, – ender som en sød dejlig hund der kan med alle. Aggression er et “folkeeje”, og der bliver flere og flere tilfælde af dem i disse år. 

Og hvordan kan det være. Mit bud er at den store godbids-bølge der har ramt den vestlige verden i de senere år, har fået det hele til at vende rundt. Vi ved fra menneskeverdenen, at slik på bordet hver dag, ikke giver børn der tager opvasken, kun lige i starten hvis vi forældre er heldige. Hundeejere bliver stopfodret med information om at opdragelse kun kan udføres med “ja”, belønning og meget kærlighed. At man ikke må sige “nej” til sin hund, og man i stedet skal aflede og omdirigere. Det er ikke hele opskriften, hvilket de fleste nok kan sige sig selv. Ligesom de “gamle hårdhændede metoder” heller ikke er den fulde opskrift. Der mangler noget, og denne magiske hemmelige opskrift der får hundene til at opføre sig pænt,… er den balancerede leder.
 
Dette seminar har flere deltagere, hvilket vil give mulighed for at ejere under trygge omstændigheder kan eksponere deres aggressive hund for andre hunde. Det er en af de store omdrejningspunkter for ejere, at deres aggressive hunde ikke ved hvordan de skal møde andre hunde. Skal en hund der ikke kan møde en anden hund, så aldrig møde en anden hund for at lære at være sammen med andre hunde. Naturligvis ikke!

Den skal under kyndig overvågning gradvist eksponeres for andre hunde på god afstand og med stor fokus på sikkerhed. Og endvidere at hunden er forsvarligt bundet fast til sin ejer, og at ejeren undervises i hvordan man ikke bliver slæbt efter en voldsom hund, der vil spise andre hunde eller mennesker. Og hvordan ejeren får sin gradvise eksponering i hvordan man håndterer sin voldsomme hund, når der er en anden hund i nærheden, som måske også er voldsom.  

En af seminarets første lektioner er ved ankomsten, at kursisterne undervises i sikkerhed for andre mennesker og hunde, så utilsigtede hændelser undgås. Nogle hunde er blevet aggressive alene pga ejernes meget anspændte og fejldirigerede snor. Der vil være fokus på hvordan der undgås slåskampe mellem hunde, hvilket netop er en af de store omdrejningspunkter. At ejerne kan håndtere deres hund verbalt, visuelt såvel fysisk i nærheden af andre levende væsener. 
 
Der vil samtidig blive arbejdet med komfort-zoner, som jo er en tilstand mennesker bevæger sig i på grund af frygt for en traumatisk hændelse. Men frygten kan få så meget magt, at en persons,.. og hunds udvikling går i stå. Det er nødvendigt at man udfordrer sin frygt, ved gradvist at eksponere sin hund for den hund eller person den ikke kan lide. 
 
Det kræver en del mod af ejeren, samt god snorhåndtering at træne og eksponere deres hunde i hvalpetiden, og unghunde tiden. Hvis denne træning ikke gøres godt nok, så vil hunde kunne udvikle aggression eller andre tilstande. Når ejerne så skal tilbage på sporet, så skal de mønstre ekstra meget mod og fysisk styrke, idet deres hund nu er voksen og har en meget stærkere krop. Og hundens hjerne har en stærk tro på at verden eller nogle udvalgte væsener i den er onde og, at de må beskytte deres ejer imod dem, med de nødvendige magtmidler, altså tænderne.   
 
Det er seriøse ting at gå rundt med små søde firbenede venner, med ulve-dna. På dette dags-seminar vil hundeejere blive helt klar på, hvad der er gået galt fra starten, samt at få den rigtige viden og værktøjer til at få trænet problemerne væk. 
 
Allan Halberg, Hundehvisker.dk

Læs min blog

Hunde er instinktive

En af de typiske fejl vi gør, er at tro vores hunde føler og tænker lige som os. Dette kan få os til at menneskeliggøre vores kære små firbenede ved at tillægge vores egne behov til deres adfærd.