En af de typiske fejl vi gør, er at tro vores hunde føler og tænker lige som os. Dette kan få os til at menneskeliggøre vores kære små firbenede ved at tillægge vores egne behov til deres adfærd. Som en konsekvens af dette, bliver vores dømmeevne dårligere og vi får svært ved at korrigere vore hundes opførsel. Vi er kede af at skulle skælde ud, og derved såre deres følelser.
Hundes følelser opstår lige her og nu, og er udfaldet af hvad der sker lige nu. Hunde fortryder ikke fortiden, og bekymrer sig ikke om fremtiden. De tænker kun på hvad der sker lige nu; er det væsen eller den ting der lige er kommet tæt på deres miljø fjendtligt eller venligtsindet? Skal de kæmpe, flygte eller undgå?
Det er den største forskel på mennesker og hunde. Vi mennsker skifter konstant mellem vores intellektuelle, følelsesbetonede og spirituelle dimensioner. Hunde lever kun i den instinktive verden, og det er op til os mennesker at møde dem der.
Fordi hunde er reagerer instinktivt på tingene omkring dem, er de klar over vores følelser/emotioner, ved at læse vores energi. Når vi er rolige, er de rolige. Når vi ikke er rolige, mærker de vores ubalancerede energi, og vil naturligt undgå os, eller blive urolige selv.
I en hundeflok, vil ubalancerede hunde hurtigt blive korrigeret af andre flokmedlemmer, eller udstødt.
Vores hunde kan ikke bare udstøde os af flokken, men de kan gøre alt hvad der er muligt for dem at undgå os, når vi ikke er rolige, eller at vise deres ubehag ved situationen. De kan ikke udtrykke dette ubehag i menneskesprog og forklarer det på en højst irriterende måde, som vi ikke forstår. Gøen af andre hunde og mennesker, separationsangst, ophidselse, dominas, besættelse og andre tilstande, som nu er blevet til adfærdsproblemer.
Fordi hunde er instinktive og lever lige nu og her, så kan vi ikke korrigere deres adfærd som vi kan med børn eller for den sags skyld voksne. Fordi hunde reagerer på en balanceret leder, om det er et menneske eller en hund, så må vi komme i kontakt med vores egen instinktive side og blive rolige, bestemte ledere.
Det er væsentligt mere effektivt end at prøve og tale fornuft med vores hunde, eller prøve at få den forstå hvad vi mener med at udsende følelsesladede og opgivende beskeder.
”Vil du ikke nok la være, please”,
”jeg er simpelthen så træt, stop så”,
”jeg gider ikke mere, nu må du ta ham”.
”Hvorfor er der ikke nogen der gør noget, vi er to voksne og to teenagere,.. årrhhh!”
”Nu graver hun igen i blomsterne, hva fanden gør vi”!
”Du er godt klar over DIN hund kan blive aflivet når den har bidt nogen, ik! Jeg gider ikke mere, når du er så blød over for den”
Dette er ikke udtalelser fra balancerede ledere, hvis nogen skulle være tvivl. Vores hunde registrerer vores afmagt, ligesom vores børn i øvrigt, og de scanner os ret hurtigt fra top til tå, og vender tommelfingeren ned ad. De begynder nu instinktivt at tage over, som en slags forældre for os. En meget dårlig situation eskalerer i den forkerte retning, og vi ved ikke vore levende råd. Vi tænker, vender og drejer situationen, googler alt muligt med mange forskellige tips, ”sig nej”, ”giv godbid hele tiden”, ”dygtig dygtig dygtig”. Naboen kommer med ammestuesnak om at ”man kan dreje en tekop, gå baglæns og dreje rundt med en klud for næsen, så forsvinder adfærden”, samt en masse andre velmenende og misforståede råd fra familie, venner og bekendte. Summen af alle disse ting er at vi ikke er balancerede ledere, og det fortæller vores hunde os på en meget direkte og kontant måde. Problemet er at de ikke taler intelligent menneskesprog. De taler instinktivt hundesprog.