Effektivt 1-dages forløb

Intensiv adfærdsbehandling

Hvis din hund begynder at udvise en negativ adfærd, bør du vænne den af med det så hurtigt så muligt. Det bliver sværere at træne væk, jo længere tid der går med den negative vane, men det har også indflydelse på jeres hverdag. Meget tid går med at være stresset, frustreret, irriteret, opgivende eller meget hårdhændet.

I disse tilfælde tilbyder jeg intensiv adfærdsbehandling af din hund, for at skabe nye og gode vaner.

Mit intensive behandlingsprogram består af et ét-dags forløb dvs. 8 timer, hvor jeg intensivt træner din hund i roligere adfærd, som gør at den lytter til dig og retter sig ind efter det givne værktøj, fx snoren, cykeltræning og løbebånd. Dette hjælper på jagtinstinkt og arbejds-stress for fx politihunde og andre brugshunde.

Det intensive forløb fungerer netop ved at håndtere hundens adfærd i opløbet. Jo længere tid en hund har gået med en dårlig adfærd, jo sværere vil det være, at vænne den af med den. I de tilfælde kan det være nødvendigt for mig at bruge endnu et intensivt forløb, for at vænne hunden helt af med sin dårlige adfærd.

Adfærdsproblemer

Der kan være mange forskellige former for mindre god hundeadfærd, som du eller den forrige ejer ved forkert eller manglende træning har fået indlært din hund.

Det er ganske uforpligtende at tage kontakt til mig og få en snak om din hunds adfærd, og hvordan jeg kan hjælpe dig med at få problemet løst.

Aggressiv adfærd

Det er et dårligt tegn, hvis din hund udviser aggressiv adfærd over for andre hunde, men ganske alvorligt, hvis den udviser aggressiv adfærd over for mennesker.

Og gælder det oven i købet at den er aggressiv mod dig, så skal der trænes øjeblikkeligt. Aggression er et symptom og det kan trænes væk.

Ulydighed

Hvis din hund begynder at blive ulydig og slet ikke lystrer dine kommandoer, skal det fanges tidligt. Hvis først din hund opdager, at den kan ignorere dine kommandoer og blot fortsætte med at snuse til noget spændende eller løbe efter en anden hund, så er det tegn på manglende respekt. Det er nok den mest almindelige problemstilling for hundeejere.

Gøen

Der er mange grunde til, at hunde gøer, men det kan meget let gå hen og blive en støjgene. Ikke blot for dig, men også for dine naboer.

Rigtig mange hundeejere kæmper med det i dagligdagen, til stor frustration for alle, mennesker som hund.

Frygt & angst

Hvis hunden er bange for at være alene hjemme, eller på anden vis er angst, kan det være til gene for dig som ejer, og hunden – uden at din hund mener noget ondt.

Den er ikke blevet trænet korrekt i at være væk fra flokken. I de fleste tilfælde er det fordi den vil med og beskytte dig mod verdens farlige udfordringer.

Ved at træne det forfra, vil den kunne føle sig mere tryg alene hjemme, som en glad og ubekymret følger, i stedet for en bekymret og forgæves forsøg på at beskytte dig.

Intensiv træning

Det kan jeg hjælpe med

Et intensivt træningsforløb kan være relevant for dig og din hund, hvis din hund:

  • Gøer meget ofte
  • Er for livlig og ophidset udenfor og indenfor
  • Bider i hænder og tøj
  • Udviser generel aggressiv hundeadfærd
  • Trækker i snoren, når i går tur og er ulydig generelt

Hvis din hund udviser en dårlig adfærd, som ikke er nævnt ovenfor, så kontakt mig.

Uønsket adfærd er et symptom og kan altid trænes væk eller dæmpes til et meget lavt niveau. Ligesom med vores børn, skal vore hunde nok fortælle om vi har været gode forældre, på den ene eller anden måde, og det er op til os at tolke hvad de siger. Jeg er hundens talerør så at sige, og jeg oversætter hvad din hund prøver at sige til dig.

Jeg kommer hjem til dig for at møde hunden i dens vante omgivelser første gang. Det gør jeg blandt andet fordi der sagtens kan være aspekter i hundens nærmiljø, som har indflydelse på dens dårlige adfærd. Der gennemgås alt fra hundemimik til mødet med vores hunds dæmoner, fx hvis den ikke kan lide andre hunde.

Læs min blog

Hunde er instinktive

En af de typiske fejl vi gør, er at tro vores hunde føler og tænker lige som os. Dette kan få os til at menneskeliggøre vores kære små firbenede ved at tillægge vores egne behov til deres adfærd.