Jeg har mange kunder i min adfærdsbutik, og en af de absolutte højdespringere er trækkeri i snoren, sammen med gøen i haven, huset, ved gæster og på gåture. ADHD agtige hunde og ængstelige hunde følger lige efter, sammen med separationsangst, OCD ramte er også ofte
set, mens der er lidt færre angste og aggressive hunde. Depressive hunde er der heldigvis ikke så mange af.
Trækken i snoren er ikke som sådan en tilstand, som nogle af de ovennævnte. Men den hænger ofte sammen med dem. En ADHD hund vil helt sikkert trække for at komme ud til endnu en fest, mens en nervøs hund ofte trækker for at komme hjem så hurtigt som muligt
fra gåturen. En rimelig rolig hund, med stort jagtinstinkt, vil helt klart lave et voldsomt træk i snoren, når en kat passerer forbi på gåturen. Den OCD ramte hund vil fjumse rundt efter blade fra træerne på en vindblæst dag,.. mens den trækker i snoren.
De færreste hundeejere er klar over, hvordan de får skabt deres hunds trækkeri. Eksempel på en daglig situation, hvor forklaringen er meget tydelig for en hundeejer med trækkende hund: Ejeren skal på gåtur med sin hund, og tager snoren frem. Hund bliver glad, eller lidt
mere præcist; overglad, eller helt korrekt; ophidset! Og kommer ud på gåturen. Sådan! Nu har man vist sin hund at hvis den er overglad, så kommer den ud på turen lige efter. Mange ejere er klar over dette, så de beder hunden om at sitte, før de åbner døren. Hunden sitter,
de åbner døren, den kan på trods af forventningens glæde lige præcis, med stort besvær gå ved siden af ejeren ud af døren. Ejer lukker døren og hunden begynder øjeblikkeligt at trække.
Hunden i ovennævnte situation er ikke rolig i hjernen. Mange hundeejere tror misforstået at et “Sit” betyder rolig. At sitte, indebærer ikke nødvendigvis rolig hund. Ejerne har ikke set hele billedet, og har i tilgift misforstået noget. Det fortæller hunden dem med det samme, ved
at trække lige så snart den rejser sig igen. Ejeren skal se på om hunden er rolig i hjernen, blandt andet ved at observere på dens ansigtsmimik. Der får de svaret med det samme. Hvis de ikke er gode til at forstå hundes ansigtsmimik, eller i det mindste deres egen hunds,
så er er chancen for rolig hund lille. Der er en masse ting til ligningen, som er de forinden mange måneders intensive, desværre for ejeren ubevidste små træningselementer.
Det er sjældent, at en rolig hund trækker. Og det ligger næsten i sætningen! Rolig hund! En nervøs hund er ikke rolig. Den har en ophidselse i hjernen, en negativ ophidselse, så at sige. Den overfriske hund, altså den med adhd lignende tilstand,.. ja der ved vi godt at den ikke er
rolig. Det er en meget tydelig tilstand, man kan ofte se det på hele kroppen og ansigtet, når man ser dem i gadebilledet. En aggressiv hund er ikke rolig, en OCD-ramt hund er ikke rolig, osv osv.
De trækker rundt med deres ejere i flexi-linen, og har fået en sele på, så det er endnu mere behageligt for dem at trække rundt med deres stakkels mor eller far. Der gladeligt har betalt omkring 600-1000 kr. for det skønne udstyr. Så deres hund kan gå i egen lille verden,
6 meter væk fra deres ejer, og gøre lige hvad der passer dem, og når der så kommer en anden hund gående, som de bliver sure på, eller vil hilse helt vildt meget på. Så TRÆKKER deres ejer dem i land som fanget torsk. Bemærk ordet med store bogstaver ovenfor.
Hvem trak,… ejer trak! For at lære hunden at trække. Ups!
De alt for friske/ophidsede hunde er ikke altid fysisk understimulerede, men det er ofte tilfældet. Mange hunde er ikke fysisk understimulerede.
De kommer i parken eller det nærliggende hunde-luk af hver dag, uden snor, så de kan lege med andre hunde. Spurte rundt og gejle sig op til at trække på hjemturen. Eller støver meget friskt rundt uden snor, mens de går en lang tur med ejeren. Og trækker voldsomt, ligeså snart de kommer i snoren igen.
Fri leg i parken er et frikvarter, men det frikvarter kan virke modsat, hvis der ikke er nok struktur på hundenes hjerner, og det er eneste mulighed for at dyrke motion på en hel dag. Det skal lige nævnes i det regi, at terapeuten her ikke mener, at en gåtur på 20 minutter om
morgen og aftenen, har super meget med motion at gøre. Det er mest hundenes næser, der bliver motioneret, og det ligger i sætningen, at det IKKE er kroppen. Og når kroppen ikke er drænet nok af på de ture, så skal der edder-spark-sprøjteme fyres nogle kanonslag af på
den tur i parken dagen efter. Det svarer lidt til, hvis vi laver en menneske sammenligning; en person, der elsker at løbe 5 km tur hver dag, løber igennnem Tivoli på en sommerdag i weekenden. Mens de har Air Pods i ørerne med Death Metal eller Skrillex. Måske for nogle
andre, en Keld og Hilda sang med gang i. Alt for mange stimuli for øjnene og næsen. Bevares, kroppen bliver motioneret, men hjernen bliver stresset. Og det er jo hundenes hjerner, som får deres kroppe til at gå for hurtigt. Og med supergod fysisk form, så bliver det bare endnu værre for ejeren.
En af de største problemer for alle hundeejerne er, måske det største er, at der er få trænere i Danmark, som fokuserer på snoren, altså arbejdet i snoren, snor-håndteringen, snor-føringen. Kært barn har mange navne. På hundeskolen og hos hundetrænere fokuseres der på kontakt øvelser, og godbids træning, og snoren anvises til at være løs, typisk med en længde på 50-100 cm.
Desværre kan størstedelen af hundeejere ikke administrere en så lang snor. De kan i hverdagen på gåturen ikke lave konstante kontaktøvelser med godbidder, idet de også skal holde øje med andre trafikanter, og måske en enkelt sms eller telefonsamtale ind i mellem.
De er ikke hundetrænere, men almindelige hundeejere. Derfor kan de strategier, som de perfekte trænere, med deres perfekte hunde fremviser, ikke gennemføres af almindelige mennesker. Det svarer lidt til at en person går til tennis træning hos Clara Tauson eller Holger Rune. De vil selvfølgelig ikke blive lige så gode som de to mirakler. Fordi de er ikke tennisstjerner, men helt almindelige mennesker der har hyret en ufattelig god træner.
Og som har et almindeligt arbejde og familie, børn, hunde. De bliver aldrig Clara Tauson. Men de kan blive rimeligt gode til tennis. Hvis bare Clara ikke tror at de mennesker nogensinde kan blive lige så gode som hende til tennis. Jeg håber at denne metafor og visualisering trods alt fortæller at vi adfærdstrænere skal træne hundeejere i forhold til virkeligheden, ikke det urealistiske drømmescenarie,.. at deres hunde kommer til at gå perfekt i en lang snor.
I vores fortravlede sociale-medie-hverdag, med de hvide Air Pods i ørerne på både hundeejere og dem uden hund, er det svært at navigere rundt som seriøs hundeejer. Mange af dem er zombier, med hvide bakterier stikkende ud af deres ører. En bakterie, som kan være dødbringende. Når de går ud foran en bil, hvor chaufføren dytter af dem, i håb om at give den sidste advarsel inden den alvorlige påkørsel. Men de går videre, og påkørslen er
uundgåelig. Fodgængeren med sin hund og bakterier var igang med en mega-god podcast om hvordan man laver kontaktøvelser med godbidder på en gåtur. Desværre var der ikke fokus nok til at se bilen komme i mod dem med stor fart.
De færreste hundeejere er perfekte. Og tag det helt roligt i øvrigt på den konto. De få perfekte hundeejere jeg ser, er nogle irriterende og irritable personer, som konstant kigger ned på andre hundeejere på gåturen. I stedet for at hjælpe dem. Men hvordan kan vi så få vores hundes fokus, når vi er nogle lazy laid back hundeejere. Der er et godt middel, som ligger lige for, og når den som alt andet hundetrænings-værktøjt
bruges godt, så er den genial. Jeg har lige nævnt den ovenfor.
SNOREN!
Den er lige ved hånden og skal alligevel bruges minimum 2 helst 3 gange dagligt, når vi skal på tur. Brugt på den rigtige måde, er den et fantastisk socialiserings-værktøj og eminent til at gøre vores hunde trætte med. Ikke kun for deres kroppe, men også deres hjerner. Drømmescenariet; snorene,.. taktstokke, hvor hundene dirigeres i slalom ned af Strøget uden om andre mennesker, cykler, hunde og tambur-orkestre, hvor de følger deres ejeres
perfekt førte snore. Desværre et sjældent syn.
Snoren giver tryghed og sikkerhed for hund og ejer, giver mulighed for at få styring, kontrol, træner regler, grænser og begrænsninger lagt ind. Indkaldstræning, og at følge kommandoer, er hurtigere og nemmere indlært for hundene. Med mindre frustration og stress for ejerne, hvis hunden ikke lige hører første gang på det verbale. Med snoren får ejeren sin vilje hver gang, dvs der er ikke mulighed for at fejle. Der er mange gode ting ved
snoren.
Men hvis trænerne og almindelige hundeejere mener, at snoren er et nødvendigt onde, der skal bruges så lidt, og så sløset som muligt,… så kommer deres hunde selvfølgelig også til at være sløset i snoren,… og uden for snoren. Den giver faktisk mange af de basale elementer der skal bruges senere, når snoren kommer af. Fx at en hund kan ignorere noget meget spændende, som ligger lige der på jorden, mens der passeres forbi i kort snor.
At mor eller far har sagt; “næste gang min skat! Ikke nu”! Så hunden kan lære at ignorere noget spændende i hundeskoven senere. Og komme til sin ejer, når der bliver kaldt.
Det som jeg ser alle steder hver dag, er at hunde i den lange snor får lov til alt. Det vil sige at de jo så IKKE behøver at ignorere noget spændende. (Undtagen når de bliver trukket i land, og i øvrigt ingen læring der, det er jo ejeren der trækker, det så vi i teksten ovenfor).
Og det kommer lige tilbage som en boomerang, og rammer ejerne i nakken, den dag de slipper deres kære små fri i Bon Bonland for hunde! Hundeskoven!
Mine uperfekte hunde kan være løs næsten alle steder, men når jeg dagligt går ud på turen, tæt ved den tæt trafikerede vej, så går de selvfølgelig i snor, så jeg ved hvor jeg har dem. Lige ved siden af mig i kort, men ikke stram snor! Og skulle der lige komme en sms ind, måske en kunde med en aggressiv hund, så kan jeg hurtigt se på min skærm om de skriver noget omkring aflivning. (Så kan jeg svare tilbage, at alle tilstande kan løses),… og lægge telefonen i lommen igen, mens jeg hele tiden kan mærke præcis hvor mine hunde er. Lige neden for mig, i mine fantastiske snore, hvor jeg ikke engang behøver at have øjenkontakt med dem. Fordi vi er bundet sammen så præcist, at vi, både hundene og jeg, kan mærke, hvis der sker noget uforventet på gåturen. En kursændring, en pludselig hund rundt om hjørnet, en kat over vejen. Jeg kan mærke det med det samme, hvis en af mine banditter har tænkt sig at tage en jagt. Så jeg kan komme balladen i hu, og gå videre med mine uperfekte, men ret dygtige hunde. Dygtige, for vi har trænet at gå pænt i hverdagen, lige ved siden af hinanden. På vej hen til hundeskoven, hvor vi skal have det sjovt. Fordi vi har lært at gå pænt uden at trække, og opføre os pænt i nærheden af andre hunde.
Så kommer hundene selvfølgelig løse, ude af snoren. Fordi de har lært at opføre sig ordentligt, tæt på andre hunde, ved hjælp af snoren. Den skønneste godbid du kan give din hund. Snoren! Rettelse,.. den næstbedste! For den bedste godbid er, når den kommer løs i en hundeskov, hvor den har lært at opføre sig ordentligt. Fordi du har gjort det hårde arbejde i starten og ikke senere. Så du kan nyde turen i skoven. God hund i god snor giver dig lyst til at gå til en Pride parade eller Grøn Koncert. Din hund har lært at være tæt på andre, uden at hoppe op, uden at være nervøs, fordi den var tryg, lige ved siden af dig i den korte, men ikke stramme snor. På vej hen til et sted, hvor den får lang snor, eller kommer helt ud af snoren.
Strøget, Nyhavn, Bernstorffsparken, Oxbjerget. Det kalder jeg positiv forstærkning! Rolig hund i snor, får den skønneste godbid, parken. Som absolut overtrumfer en kogt kylling, skåret i stumper.