Alle hundeejere i Danmark stræber efter at kunne have deres hunde løse på gåturen i hundeskoven, stranden og grønne arealer i lokalområdet. Uden snor, bare nyde livet mens de møder forskellige andre hunde. Mens deres forældre kan snakke hyggeligt med de andre ejere.
Det er drømmescenariet for hundeejere, at kunne nyde livet med deres hunde, mens både ejere og hunde får socialiseret, og hvor de kære små firbenede samtidig får motion.
Desværre er det færre og færre hundeejere, der kan få drømmen til at blive virkelighed. En større og større andel hunde ender med ikke at kunne administrere at være uden snor på, og deres ejere må desværre gå med snor på dem resten af deres liv. Mange hunde farer forvildede rundt i hundeskoven, er oppe at køre i noget der kunne betegnes som ADHD-agtig adfærd. Mens andre er ramt af ADD-lignende tilstande, altså ængstelighed, usikkerhed og nervøsitet.
Andre hunde er meget dominante, og kan blive aggressive, hvis en anden hund med samme dominante attitude nærmer sig. Eller hvis en løber eller cyklist passerer forbi med lidt fart på. Nogle hunde har OCD-tendenser, i form af besættelse af pinde, bolde eller deres ejere. Skræmmer alle andre hunde væk, som kommer tæt på deres forældre eller den ting de beskytter.
Der er flere forskellige årsager til den udvikling.
I dyrehandler promoverer og sælger personale den så kendte flexi-line, som giver hunde stor mulighed for at bruge deres næse, mens deres ejere kan nyde turen bag ved dem. Desværre på bekostning af nogle værdifulde ting, som hunde skal lære, for at kunne gå uden snor på senere i skove og strande. Brug af flexi-linen medfører, at hunde blandt andet ikke lærer at gå ved siden af deres ejere, med samme tempo og retning som ejerne. Det afstedkommer også usikkerhed, når hundene møder en anden hund, et menneske, passerer en bil, cykel og andre trafikanter.
Nogle hunde laver udfald i nervøsitet, angst eller aggression. Andre bliver overglade, og overfalder alle de møder på den daglige gåtur. Hopper op, farer rundt, og er ukontrollable. De spæner rundt, mens deres line bliver viklet ind i alt omkring dem, inklusive dem selv.
En interessant ting ved flexi-linen er, at hundeejerne indirekte træner deres hunde til at gøre lige hvad de har lyst til. At snuse til alt muligt vigtig, mens ejerne er luft og ret ligegyldige. Det passer mange ejere godt, fordi så kan de lige tage en sms eller et opkald på Air Podsne. De små søde kan gå i deres egen lille verden, mens ejerne går i deres egen lille verden. Interessant når de nu har været væk fra hinanden hele dagen, at de nu skal gå i hinandens nærhed, koblet sammen med en underlig snor, mens der fortsat ikke relateres til hinanden.
Når flexi-hundene kommer i hundeskoven, hvis det overhovedet er muligt, så kommer de ud af snoren, hvis det ligeledes overhovedet er muligt. Og løber væk, for i egen lille verden, at snuse til mange spændende ting, som er vigtigere end deres forældre. Og ignorerer selvfølgelig indkald. Ejerne kan ikke forstå hvorfor det hele kører af sporet.
Hvis nu de hunde var trænet, hver dag, til at gå i kort snor på fortovet, og ignorere fx en tabt softice, snuspose eller hotdog. På vej hen til et sted, hvor de med lang snor kunne snuse og tisse. Så havde der jo været træning i at kunne ignorere noget spændende. Og når der så blev kaldt på de kære små i hundeskoven, så havde der været en chance for at de kunne ignorere noget spændende og komme tilbage til ejeren.
Man kunne se lidt på landets hundeskoler, hvor hvalpe og unghunde kan komme og socialisere med andre hunde. Blive trænet i basale ting som; sit, kom, bliv, slip! Der er stort fokus på det sociale element.
Jeg tænker at hundeskolen er blevet mere et sted, hvor hundene kan have det sjovt under træningen og hvor der er mindre fokus på at lære noget. Herunder at der er store mængder godbidder, som bliver leveret a la foie gras. Direkte fra lomme og ned i hals, uden at der egentlig er leveret tilsvarende opgaver modsvarende belønning.
Jeg har hørt fra en del af mine kunder, at de blev sendt i “timeout” af hundeskole-træneren, lidt væk fra de andre hunde. Fordi deres hund var ophidset, gøede eller bare var bange. Så træneren kunne få fred til at træne de andre.
Indirekte fortalt, at irriterende hvalpe ikke var velkomne. Måske, hvis trænerne var gode nok, kunne de undervise de nye hundeforældre i, lige der på stedet på hundeskolen, hvordan man tæmmer en gøende hvalp. Så den gøende hvalps forældre, og alle de andre kursister kunne se hvordan man får en hund gjort rolig. Men det kan de ikke!
Hvis en hundetræner ikke kan få en urolig hvalp rolig under en træning, hvor skal det dog så ende for hundeejerne og deres hunde. Mange hunde, omkring 12.000 om året, bliver aflivet pga adfærdsproblemer. De resterende hunde med problemer bliver omplaceret, måske endda et stort antal gange, og ender så til sidst på internatet, og så måske aflvning derfra. Eller de må leve sammen med deres ejere i deres fængsel; hjemmet, haven og snoren, mens de undgår så mange hunde som muligt på gåturene.
Mange hundeejerne prøver desperat at finde en hundeadfærds-træner, som ikke træner med godbidder. De ringer måske til en som mig, og så fortæller de, hvordan det er gået galt. Det er meget sjældent, at mine kunders problemer ikke drejer sig om forfejlet godbids-træning. Altså træning, hvor der kun roses ved korrekt adfærd, mens der ignoreres ved forkert adfærd, og der må ikke gives kommandoer, som er negativt ladet, fx ordet “nej!”
En tredje årsag, som hænger sammen med de ovenfor nævnte, er, at der er mange hunde-dommere i hundeskovene og andre luftesteder i Danmark. De “dommere” er hundeejere, som har nervøse hunde. Som bliver ængstelige, når der kommer løse hunde løbende imod dem, for at snuse dem i numsen. Det er et stort projekt at gå med deres hunde, men de prøver nogle gange at komme i skoven, i håb om at der ikke er nogle uvorne hunde. Men det er der jo altid ifølge Murphys lov.
Når jeg med mine hunde passerer forbi en usikker ejer med sin hund, kan jeg allerede på ret stor afstand se tydelige tegn på, hvad problemet er. Vedkommendes hund kan ikke møde andre hunde. Kraftigt skift af mimik, kroppen fryser, ansigtet trækker sig sammen, snoren bliver strammet til, der standses op og der indtages en vævende og usikker positur. Altså hos hundeejeren! Og nu tilsvarende hos vedkommendes hund, som et lille spejl af ejerens energi.
Eksempel fra en tilfældig dag i hundeskoven, som jeg ofte er vidne til, eller selv har været ude for med mine hunde: En forbipasserende hund kommer hen for at snuse til en anden hund i hundeskoven. Det synes den anden hund ikke om, den er i snor, måske flexi-line og dens ejer har nu rød alarm. “Hey, kan du ikke tage din hund i snor!” Min hund bliver bange, når din hund kommer hen imod os. Min hund er i snor, så den føler sig fanget, og derfor skal du kalde din hund til dig! Se, du har ikke styr på din hund, den kom ikke på dit indkald, ergo du har brudt hundeloven!”
I denne situation bygger den nervøse hundeejer et skrækscenarie op for sin stakkels lille hund. Så den tror, at den forbipasserende hund er farlig.
Scenariet ovenfor er der nok en del hundeejere, som kender til. Både på den ene og den anden side, altså både de med nervøse hunde, og de andre, med deres løse hunde. Som synes, at der lige overreageres pænt meget, når deres sociale hunde løber hen imod de ængstelige hunde. Og hvor de nervøse ejere, synes at de andre hunde er helt uacceptable, fordi de overskrider deres og deres hundes personlige zone.
På en gåtur på en almindelig lørdag formiddag i min lokale hundeskov mødte jeg fem forskellige hundeejere, som bad mig om at tage mine hunde i snor. Fordi deres hunde var nervøse. Det skal lige nævnes at jeg er ejer af en lille introvert bomuldshund på 15 år, og en super opdragen Collie han på 7 år. Som ikke løber utilsigtet hen imod andre hunde, og fjerner sig øjeblikkeligt, hvis en hund ikke kan lide hans tilstedeværelse.
Det signal, som de hundeejere sender til deres hunde er, at de rolige hunde der kommer gående helt roligt forbi dem,… de er farlige! Og nu med den barre sat, så må alle hunde jo være farlige i deres ængstelige hundes optik. Endnu værre går det for de stakkels nervøse hunde + ejere, når en hund kommer hurtigt og ADHD agtigt hen imod dem. Så er der mørkerød alarm for de nervøse, og således også deres hunde. Det giver mange dårlige situationer mellem hundeejere på gader, stræder og i hundeskove.
Hvis vi lige ser på hvordan mange hunde bliver nervøse. Breaking news! Deres ejere gør noget forkert. Hvis de fjerner deres hund hurtigt fra den dårlige situation, så er der tydeligvis ikke noget træning i det. Nervøsitet skal trænes væk og undgåelse er ikke træning. Det er bare undgåelse, og et signal til de nervøse hunde om, at mor og far er virkelig bange. De vil bare væk, altså hundeejerne, og hvad skal deres hunde sige til det. Nogle hunde reagerer naturligt ved at forsøge at beskytte flokken, og de nervøse følgere. Ja, i de situationer, så må forældrene være følgere, de er jo bange, og derfor må og skal hundene beskytte dem. Andre hunde vil bare væk fra den dårlige situation, ligesom deres forældre. I de flokke er der ingen beskyttere, kun nervøse følgere. Vi må lige kigge lidt med lup på det hele, fordi de ting her starter et andet sted.
En hund (vild hund/ulv), der nærmer sig hurtigt imod en anden flok ude i naturen, vil som udgangspunkt være Canis non grata. Hvis den kommer hurtigt frem, så er det enten for at bekæmpe, stjæle mad eller hunhunde fra flokken osv. Kommer en ulv frem meget langsomt med halen nede og ørerne nede, så er det ærbødighed, ydmyghed, respekt. Det kan flokken bedre relatere til. De ting nævnt, ligger i hundenes DNA. Territorie- og flok-beskyttelsen ligger dybt begravet, og derfor skal alle hundeejere træne den forståelse væk mens deres hunde er hvalpe, og hvor det er forholdsvis nemt. Hvis det ikke trænes ordentligt, eller slet ikke trænes, så kan det blive svært at få bund i, når det først er begyndt.
Og det er udgangspunktet for al træning med hunde i vore dage. Hvalpene skal møde så mange mennesker og hunde som muligt i deres første tid sammen med de nye forældre. Men her sker der desværre en oversocialisering, eller skal vi sige overstimulering. De hilsene hunde, bliver gejlet unaturligt op, af både ejerne, samt alle familiemedlemmer, venner og bekendte, samt mennesker og hunde de møder på deres vej. Fordi hvalpene bare er de sødeste små bamser, og skal have en ornlig krammer af alle de kommer i nærheden af.
Mange hunde, som er blevet trænet til at være de sødeste, sjoveste og dejligste, altså meget sociale hunde, mangler ofte læring i at holde deres afstand. De kommer hurtigt frem mod andre, og deres ejere har ikke noget imod det, deres hunde er jo super sociale. Det medfører ofte at de sociale prinsesser og prinser ikke har føling med hvordan andre hunde har det, og ingen forståelse for, at ikke alle hunde er så dejligt bekymringsfrie som dem.
Hvis den super sociale overglade labrador nu kom med ærbødighed og respekt! Det ville være noget andet. Men det er ofte med omkring 30 km i timen den søde kronprins kommer hen for at snuse og sige; “hey, her kommer jeg, og mine forældre har sagt at jeg skal snuse små hunde i numsen, fordi det er vi hundes måde at sige hej på! Jeg gør ikke noget, jeg kommer bare hurtigt hen imod dig med mine 28 kg, fordi jeg er bare mega sød og verdens navle! Er godt nok 3 gange større end dig, og er bare lækker! Det siger min mor og far hver dag!”
Hvis den labrador i stedet kom roligt hen, holdt sin afstand og ventede, hvis den lille Pomeranian knurrede. Og ventede lidt mere. Hvilket hunde med ADHD i øvrigt har utroligt svært ved. Det ligger lidt i tilstanden. ADHD = jeg kan ikke vente! Men hvis den kunne, så ville den nervøse lille hund begynde at synes om den overlækre Lab, og ville måske endda lade sig snuse i numsen, fordi der var respekt, og dermed langsomt begyndende tillid. Store hunde kan sagtens være sammen med små hunde, det håber jeg alle er klar over. Bare der er høflighed, respekt og afstand i starten.
Overglade og frembrusende, altså de super-sociale hunde, har svært ved at hilse roligt og høfligt på andre hunde. Og det medfører, at de lidt forsigtige hunde ikke har lyst til at hilse. Det forværres yderligere, at ejerne til de ængstelige hunde ikke ved hvordan de skal håndtere de over-sociale hunde, men kun skælder ud på ejerne. Hvilket giver de andre god grund til at skælde ud tilbage, og måske endda kommer med meldinger om, at så nervøse hunde ikke bør komme i en hundeskov.
Igen breaking news for mange nervøse hundeejere, men absolut også de over-sociale hundeejere. Det er ikke kun de andres skyld. De overglade hunde er uhøflige og ikke rolige, men bider ikke. De har bare dårlig afstandsbedømmelse i kombi med det altoverskyggende tema; overglæde! Hvis de er elefanter i glasbutik, så er det de nervøse hundes ejere, der lige må blokere lidt med deres kroppe, eller lige holde de overglade hunde styrende og kontrollerende i halsbåndet, mens de kæler dem. En øvelse, som kan mestres med lidt træning.
Hvis de overglade hunde kommer spurtende, så skal deres ejere begrænse deres energi og hastighed. Mens de nervøse hundes ejere skal blive bedre til at vurdere, om de hunde der kommer imod dem, er farlige eller bare over-sociale. Og hvis de over-sociale hundes ejere ikke gør noget, så må de introverte hundes ejere blokere, så de overglade hunde dæmper deres energi inden de hilser.
Det er der desværre ikke mange hundeforældre, der kan i dagens Hundedanmark. Derfor er der mange over-sociale hunde og nok lige så mange hunde med tiltagende indadvendthed i vores land.
Desværre kan de kraftigt ængstelige hunde gå hen og blive aggressive. Lige så gælder det for de oversociale hunde. Hvis deres ejere på begge sider ikke gør noget, så kan der opstå aggression. Måske lidt mere forståeligt for de nervøse hunde, men hvorfor også de overglade!? Fordi de overglade som regel er oplært hjemmefra, som ovenfor nævnt, til at tro de er verdens navle. Og det gør dem ret dominante. Dominante hunde kommer nemmere op at slås med andre, idet det ligger lige for, hvis der kommer en anden dominant hund forbi. Eller en meget nervøs og beskyttede hund, med sin nervøse forælder.
Men det kan også ske for hunde, som har fået alt for lidt opmærksomhed, og dermed har et dårligt selvværd. Som har brug for at hævde sig, og på den måde blive den bedste og stærkeste, så deres far kan se de er seje.
Hvem skal egentlig gøre noget!? Alle! Startende med alle hundes ejere, måske mest de over-sociale hundes ejere, som skal blive bedre til at opdrage deres hunde til, at have mere respekt for afstand og høflighed. Og de nervøse ejere, som gør deres hunde ængstelige. De skal lære lidt mere om hundemimik, energi og kropssprog, så de bedre kan vurdere, hvem deres hunde skal hilse på. Så de søde små kan nyde livet uden ansvar, kun lykke og afslappende gåture sammen med deres fantastiske hunde-forældre, der har fået den rigtige træning. Men endnu bedre, hvis hundeskoler i Danmark kunne forberede deres kursister på, at livet for hunde også omfatter at kunne opføre sig pænt. Efter devisen, tillid og respekt, i stedet for kun tillid.
Allan Halberg
Hundehvisker.dk